Opgaveformidling

Hvordan fungere Tilbudsbørsen?

Når du har registreret din virksomhed på Tilbudsbørsen, modtager du efterfølgende en E-mail, du skal bekræfte via fremsendte link. Efter at have bekræftet din E-mail adresse, starter vores serviceafdeling en gennemgang af din profil. Efter 24 timer, er din virksomhedsprofil aktiv, hvis den godkendes. Herefter har du mulighed for at se alle Tilbudsbørsens arbejdsopgaver.

Igennem Tilbudsbørsens E-mail service har dit firma mulighed for at vælge branche, geografisk område samt budget for opgaverne. Når du er tilmeldt vores E-mail service, modtages løbende opgaveforespørgsler ud fra dit valgte segment.

Du kan når som helst stille E-mail servicen i bero, hvis din virksomhed har travle perioder.  Det er også muligt at følge opgaveforespørgslerne gennem vores hjemmeside. Her skal du blot klikke på ”arbejdsopgaver” og vælge den branche du befinder dig under.

Opgaverne gøres tilgængelige for dig, så snart vores serviceafdeling har gennemgået og godkendt opgaverne. Dette gøres for at sikre en høj seriøsitet på de udsendte opgaver.

Når du modtager opgaven, har du mulighed for at kontakte kunden, hvorefter pris, projektstart og aftalevilkår aftales direkte mellem dig og kunden.

Tilbudsbørsen blander sig ikke i forhandlinger og priser mellem dig og kunden. Vi opfordrer dog altid til at indgå skriftlige aftaler for at undgå misforståelser.